Not in my Backyard
1/6 - 28/7
Hesselholdt & Mejlvang, Jan S. Hansen, Marianne Jørgensen, Hartmut Stochter, Katja Bjørn, Anders Reventlov Larsen, Many Caps Man
Opening/Fernisering 1/6 kl. 17-20
Charlotte Fogh Gallery kan med stor glæde præsentere udstillingen, ”Not in my Backyard”, som er en gruppeudstilling, der byder på både video, tegning, skulptur og installation.
Kunstnerne har forholdt sig frit til vendingen – ikke i min baggård! – såvel indholdsmæssigt som formelt, og flere af udstillingens værker er installeret og integreret i galleriets baggård. En rotte omdanner, broderede tanks, et fuglelysthus, en udstoppet hane og et kig ned til den anden side af jorden tegner nogle af udstillingens temaer.
Marianne Jørgensen arbejder hovedsageligt med landart og skulptur – lige fra ”planteværker” til video, mens Hartmut Stockter laver finurlige skulpturer i bedste Storm P stil, som også kredser om mennesker forhold til naturen. Kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang skaber installationer af hverdagsobjekter med politisk twist og glimt i øjet, og Jan S. Hansen har ligeledes et kritisk potentiale i sine værker. Som en af hovedkræfterne i dansk graffitikultur står Anders Reventlov Larsen, der arbejder med tegning og installation. Katja Bjørn har skabt en unik stil med videoskulturer- og installationer, der kredser om menneskers relationer til sig selv og hinanden. Many Caps Man er en af frontfigurerne i kunstgruppen Buro DeTour og som navnet antyder, eksperimenterer han både med identitet og værkbegrebet.

No comments:
Post a Comment